Madopskrifter

Send en opskrift ind

 

   

=======================================================

Langtidsstegning af and 

En dybfrossen and på 3 – 4 kg skal tøes op i køleskabet i 72 timer. Optøningen sker i den 
plasticemballage, anden er købt i. 

Efter optøningen aftørres anden med køkkenrullepapir og indgnides med salt og peber både 
indvendig og udvendig. Herefter lægges stenfrie svesker og æbler ind i anden. Åbningen lukkes
 med et par tandstikker. 

Langtidsstegning foregår i en forvarmet ovn på 160 grader. Stegetiden er 50 minutter pr. kg.  
Som ved alt fjerkræ skal man kontrollere, at anden er gennemstegt. Dette gøres f.eks. ved at 
stikke i anden, så der løber væske ud. Væsken skal være klar, og altså ikke lyserød. 

Hæld ca. l liter vand i bradepanden og læg anden på risten. 

Når stegetiden er udløbet, sættes ovntemperaturen op til 225 grader.  
Lad anden blive i ovnen i 20 minutter, indtil skindet er sprødt.

Skyen fra bradepanden bruges til sovsen. Skyen hældes fra bradepanden, inden temperaturen 
sættes op til 225 grader. 

Hvis man vil forberede middagen i god tid, kan man også stege anden dagen før eller f.eks. 
om formiddagen, selv om den først skal spises om aftenen. 

Man skal i så fald tage anden ud af ovnen, når selve stegetiden er udløbet. Når anden er 
blevet kold eller i hvert fald ikke længere er brandvarm, udskæres den i passende stykker, 
som lægges i et ovnfast fad. 

En halv time før anden skal serveres sættes fadet med de udskårne stykker ind i ovnen 
på 250 grader, og så er anden klar til servering.

 

Ingeborgs opskrift, november 2006

 

========================================================

CITRONKAGE

 

200 g sukker

200 g margarine

150 g mel

2 æg

Reven skal af en citron + noget citronsaft

1 strøgen teskefuld bagepulver

5 spiseskefulde kogende vand

 

Smør formen med margarine og kom rasp på.

Bages ved 180 grader i 50-60 minutter.

 

 

                ============================================================

 

Elses   ekstralækre   wienerstænger (2 stk.) 

                      Grunddej: 300 g mel – 200 g smør eller margarine – 2 æg – 50 g gær
                      – 2 spskf. sukker (50 g).
 

Fyld: remonce af: 100 g smør eller margarine – 100 g sukker – 25-50 g 
marcipanmasse
og 1 spskf. mel, der røres sammen. Rosiner – lidt 
vanillesukker.

I stedet for marcipanmasse kan der bruges 75 g knuste makroner 
og lidt mandeldråber. 

Pynt: mandler – groft sukker og glasur. 

Fremgangsmåde til grunddejen: melet og det kolde fedtstof lægges i den 
ene side af fadet,
 i den anden side sukker, æg og gær. 
Gæren opløses i sukkeret, og dejen æltes godt igennem.
 Lad dejen hvile i 10-15 minutter på et køligt sted. 
 Dejen er nu klar til at blive formet.
  

                      Dejen rulles nu ud i 2 stykker. Smør remonce på midten af dejen. 
                      Drys rosiner over remoncen. Læg dejen fra hver side ind over fyldet. 
                      Stryges med æggestrygelse (sammenpisket 
                      æggeblomme og –hvide) og drysses med hakkede mandler og groft sukker. 

                       Bages ved 220 grader i små 20 minutter.                     

 

===============================================================================

Arnes LAMMEFRIKADELLER

INGREDIENSER:

500 gr. Hakket lammekød

½ dl. Rasp

2 æg

2 tsk. Tørret oregano

½ tsk. Revet citronskal

1 sps. Citronsaft

Salt / peber

2 fed knust hvidløg

Fetaost i tern

 

FREMGANGSMÅDE:

Bland det hele sammen, bortset fra fetaosten.

Form det som små kugler, og prik et hul hvor du kommer fetaosten i. 

Derefter lukker du hullet til med farsen.

Steg dem i olie.

 

VELBEKOMME

====================================================

 

 

K i r s t e n s    b o l l e r 

500 g mel
2 æg  
80 g margarine  
1 tsk. salt  
2 spsk. sukker  
50 g gær  
4 spsk. vand  
2 dl mælk

Bages 10-15 minutter ved 220 grader  

================================================================

 

 

 

 


 

FLÛTES  eller  BOLLER

 600 gram hvedemel

4 dl lunkent vand

50  gram gær

   2  teskefulde salt

1  æg til pensling  (eventuelt med sesamfrø) 

Gær udrøres i det lunkne vand, og saltet drysses i.

Herefter hældes melet i - - ikke nødvendigvis det hele på én gang.

Det hele æltes godt igennem, indtil dejen har en passende blank og lind konsistens. 

Der lægges et klæde over fadet med dejen, som stilles til hævning på et lunt sted. 

Når dejen er hævet til det dobbelte, slås den ud, og formes til enten flûtes eller boller, som sættes på en plade med bagepapir. Efterhævning i et kvarters tid, hvilket stort set svarer til den tid, det tager for ovnen at komme op på de 225 grader. 

Ægget slås ud i en kop og piskes med en gaffel.  Pensling foretages umiddelbart før, bagværket skal i ovnen. 

Når ovnen er kommet op på de 225 grader, kan pladen sættes i ovnen på den næstøverste rille. 

Bagetid: Boller -15 minutter. Måske lidt mere, men hold øje med farven på bagværket.

      "       Flûtes - 20 minutter.         "                                "                "                "                "  

 

Og her kommer så opskriften på Anne Kirstens kage, med det meget sigende navn:

======================================================================

Den du ved nok kage

 

Dej:

500 g sukker

4 æg

3 3/4 dl mælk

450 g mel

4 tsk. vanillesukker

3 spk kakao

4 tsk bagepulver

300 g smeltet margarine

 

Sukker og æg piskes.

Mel, kakao og alt pulver sies i skiftevis med at mælken kommes i. Til sidst kommes margarinen i.

Bages i en form ca. 28cmx41cm ved 190 grader i 20-25 min.

 

Glasur:

200 g plante margarine

7 spsk færdiglavet kaffe

2½ spsk kakao

3 tsk vaniliesukker

100 g kokusmel

375 g flormelis

Alle ingredienser kommes i en gryde og smeltes sammen. Når kagen har stået lidt kommes glasuren på.

 

==========================================================================

                                                     Elses Gode Boller

Rosinboller eller Theboller

500 g mel

75 g margarine (må ikke smeltes)

50 g melis

50 g gær

5 g salt (tskf. m. top)

1 æg

ca. 2½ dl. Mælk 

Eventuelt:

50 g rosiner

1 brev kardemomme (2½ g)

 

Mælken lunes ganske lidt. Heri opløses gæren.

Sigt melet og kom det og de andre ingredienser  i mælken. Dejen røres godt.

 

Dejen tildækkes og sættes til hævning på et lunt sted.

 

Rul dejen ud i pølseform, - del den op i 30 stykker, der formes til kugler. Efterhævning ca. 15 minutter.

 

Stryg bollerne med mælk og strø groft melis eller hakkede mandler på.

 

Bagetid ca. 15 minutter ved 200 grader.

 

Kan ovnen ikke tage 2 plader på én gang, så vent med at slå de sidste 15 boller op, til de første er kommet i ovnen.. Bollerne må ikke stå og vente på pladen.

Med anbefaling fra web-master  

==================================================================

Lækkert Hjemmebagt rugbrød:

1/2 Liter Kærnemælk

1/2 Liter Minimælk

1/4 Liter Hørfrø

1/4 Liter Sesamfrø

1/1 Liter Grahamsmel

50 Gram gær

2 tsk. salt

Det hele røres sammen og hældes i 2 stk. 1 liters forme.

Brødet bages ved 170 grader i 2 timer.

Det er vigtigt at det er i 2 forme, for ellers bliver brødet ikke gennembagt.

Med venlig hilsen

E-mail:nickie.jespersen@bt-danmark.com