|
Sol gi'r varme.
Sol gi'r sved.
Sol gi'r næsen fregner.
Sol står op
og sol går ned
osse når det regner.
Halfdan Rasmussen
Godt gammelt husråd
Plukker i skoven du ukendte svampe
så lad først lillebror smage derpå.
Dersom han dør under skrigen og krampe,
så bør du selv lade svampene stå.
Og hvis der ingenting sker med den lille?
--Tja, - så gik den portion svampe til spilde!
Nem lille pjække-fidus
Slippe næste dag for skole
ville gerne lille Ole,
brugte sin begavelse:
Hurtigt smed han bog og griffel,
ladede den gamles riffel ....
(Man får altid fri fra skole
til sin fars begravelse).
Helan går
Søren, Svend og Sivert
trængte til en hivert,
tømte faders flaske snaps,
og for at undgå klaps
fyldte de små kvikke fyre
flasken med salpetersyre.
Sønlig betænksomhed
Jakobs moder i sin stue
vil ej se ham skyde bue.
Jakob sigtede: Pling! Pling!
Nu ser moder ingenting.
Umenneskelig fristelse
Lille Jan skal holde stigen,
så at far sig plukke kan
grene, som gi'r svirp og svien
i et birkeris til Jan.
Høj er birken, - jorden hård.
Far blev niogtyve år.
Hvad du kan, betal tilbage af din
gæld fra barndomsdage!
Jens i dag sin gamle far
I sit hjem til middag har
Jens får øl og snaps og flæsk,
- Far får vælling vand og tæsk!
Fader havde tævet Dorthe
Slå igen hun ikke turde,
Men i nattens mulm hun smurte
Læbestift på faders skjorte,
- Næste morgen ordne´d mor det.
Dorte tog moders læbestift,
Dyppede den godt i gift,
Moders læber lo så røde,
- Kolonial kommisen døde.
Fra "Barske
børnerim"
Citater fra børn om ældre, Gud, fertilitet osv. J:
Et
plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at
dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller,
og hver lørdag får de formkage med rosiner.
(Lena 5 år).
På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle
tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er
der morgenbøn bagefter.
(Camilla 6 år).
På hospitalet er der fyldt op med gamle
mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet
halsen om på lårene.
(Pernille 7år.)
Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig
til, hvad enten de kan lide det eller ej.
(Anna 8 år)
Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.
(Hans Anton 7 år)
Bedstemødre har meget store BHer. De er så
store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skal. I den anden kan
min bror sidde.
(Kaja 7 år)
Bedstemødre har store numser, fordi de har
haft så mange siddende på skødet, at underkroppen er blevet mast udad.
(Henrik 8 år)
Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han
er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske.
(Magnus 6 år)
Gamle damer lægger ikke æg. Nar man er
omkring fyrre eller halvtreds år holder damerne op med at lægge. Det vil
sige, at de ikke længere kan producere mennesker. Rugningen begynder omkring
fjortenårsalderen og varer
til middelalderen.
(Johannes 8 år)
De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke
er slidt på og desuden har mændene problemer med protesen.
(Stig 9 år)
Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så
meget af. Hvis det alligevel lykkedes, så synker den sammen med et suk.
(André 7 år)
Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke
være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der
også kom masser af børnebørn og oldebørn der.
(Johannes 8 år)
Hvis en mand siger "jeg elsker dig"
til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på
det.
(Amalie 7 år)
Når man dør kommer man til Paris.
(Line 6 år)
Det er typisk Gud at være god.
(Julie 6 år)
Gud kommer egentlig fra Gudhjem.
(Henrik 5 år)
Gud er en blød mand. Han er næsten
gennemsigtig.
(Kate 6 år)
Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra
om natten for at spare på strømmen. (Nicoline 5 år)
Guds mor hedder Gudmor. Hun er mor til alle
hans børnebørn: Moses, Jesus og Julemanden.
(Henrik 7 år)
At være engel er typisk kvindearbejde.
(Anna 9 år)
Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de
smiler.
(Cornelia 7 år)
I Paradiset bruger de nogle grønne duske i
stedet for underbukser.
(Therese 7 år)
Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som
lavede de ti bud.
(Karin 7år)
Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han
pludselig slået med en kæp og naglet fast imod sin vilje. Så korsede han
sig.
(Halvor 6 år)
Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod
Jesus op og blev jøde. Og så blev der stor opstandelse.
(Sofie 9 år)
Præsten klæder sig ofte i Adams pragt. Han læser
fra Bibelen og synger Ære være Gud i øjet.
(Kristine 9 år)
En discipel er en slags æsel.
(Rune 6 år)
Jeg har spist en discipel engang, men den
smagte ikke særlig godt.
(Sophie 7 år)
Menigheden
er dem, der holder med præsten.
(Mie 8 år)
Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet
ind til præsten, får man hundekiks.
(Frida 6 år)
De børn, der skal døbes, skal have en lang
kjole på, selv om de er drenge. De er for små til at grine af det.
(Johnny 5 år)
Præster skal bl.a. være med til fødsel og dåb
og konspiration og begravelse.
(Christoffer 8 år)
Hvis man ikke vil være gift længere, fordi
manden måske var dummere end man troede, så kan man skilles som venner.
(Silje Marie 7 år)
Og der findes to slags engle: Almindelige
engle og skytsengle. Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere
fart på. Og så er de ofte lidt mere stive i håret.
(Anne Sophie 6 år)
I Danmark er det hvedebrødsdage hver dag med
wienerbrød til morgenmad.
(Morten 7 år)
Jeg har en hund som tror på Gud.
(Ida 5 år)
Reeza tror ikke på Gud, han tror på Allan.
(Kate 6 år)
Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka
og bider i kvasterne på
tæppet.
(Raymond 7 år)
Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden,
og så siger præsten: Af jord er du kommet og der skal du blive. Så tømmer
han en spand Jord i hovedet på dig.
(Hans Petter 9 år)
Man kan blive frelst eller totalfrelst; det
kommer an på hvad man gider.?
(Ingrid Marie 8 år)
|