Varmemesterkontoret
Telefon 45 87 61
53
GODE RÅD
I Kongshvileparken er der ansat 3 ejendomsfunktionærer: varmemester Hans
Ellekjær, som har været her siden 1985, gårdmand
Conny Søndergård og gårdmand Tommy Larsen, der har
været her siden 2007.
Hans Ellekjær
Conny
Søndergård
Tommy Larsen
hansellekjaer@gmail.com
Kontoret er beliggende
Kongshvilevej 37A
På varmemesterkontoret kan der
rekvireres hjælp, hvis der opstår problemer i
boligen. Det være sig problemer med dryppende
vandhaner, varmeproblemer, defekte kontakter,
punkterede termoruder eller de installationer i
boligen, som afdelingen har vedligeholdelsen af.
Der er ikke faste håndværkerdage,
men af hensyn til økonomien, samler vi så vidt
muligt besøg sammen til håndværkerne. Dagen
for besøget oplyses ved henvendelsen til
kontoret.
Kontoret har følgende åbningstider:
Mandag, onsdag, torsdag og fredag
9.00 - 10.00
Tirsdag 16.30
17.30
Telefonnummeret er 45 87 61
53
Før der
rettes henvendelse til kontoret om eventuelle
problemer, kan det i egen
interesse være nyttigt at klikke på de efterfølgende
emner med råd til selvhjælp:
Affald
El-installationer
Et
godt råd hvis HFI-relæet slår fra
Gasfyr
Kolde
radiatorer
Komfurer
Maling
af træværk pergolaer/udhuse
Tagrender/tagbrønde
Affald
Alle former for affald skal af
beboerne behandles i overensstemmelse med
bestemmelserne i den af Gladsaxe kommune til alle
husstande udsendte brochure Dit affald
her får du svar. Et eksemplar af
den for år 2000 gældende brochure findes i
Husordenens afsnit 9. Diverse.
Det er værd at bemærke sig:
·
at afhentning af haveaffald i Kongshvileparken
foretages på tirsdage i de ulige uger i perioden
fra midten af februar til midten af december,
at haveaffald tidligst må sættes
ud dagen før afhentningen, og det skal stå klar
inden kl. 7.00 på afhentningsdagen,
·
at afhentning af storskrald er gratis
Det sker ved
henvendelse til vognmanden HCS, på tlf. 43 29 96 25
senest fredag inden kl. 12.00 ugen før der afhentes storskrald.
Der afhentes storskrald i ulige uger.
Afhentningsdag oplyses ved bestillingen. Der afhentes ikke
storskrald den 25. december og den 1. januar.
Hvis du har ting, der vejer over 25 kg, så oplys om det ved
bestillingen.
Storskraldet må tidligst sættes ud dagen før afhentningen og
skal stå der inden kl. 7.00 på afhentningsdagen. Afhentningen
foregår mellem kl. 7.00 - 18.00. Anbring storskraldet ved
fortovet, så det ikke generer dem, der kommer forbi.·
·
at der i øvrigt ikke må henstilles affald uden
for boligerne,
·
at aviser og ugeblade, flasker og batterier kan lægges
i de grønne containere på parkeringspladsen ved
butikkerne,
·
at afbrænding af haveaffald ikke er
tilladt.
#Tilbage til top
Gasfyret
I alle husene i Kongshvileparken er
der opsat en Nefit Turbo kondenserende
naturgaskedel.
Gaskedlen producerer både varmt
vand og centralvarme.
Det varme vand styres fra
termostaten på varmtvandsbeholderen, der står
bag ved den nederste låge på kabinettet.
Kedelvandets temperatur styres fra
termostaten bag den øverste låge på kabinettet.
Denne temperatur er låst fast på 75 grader, og
den skal blive her af hensyn til fyringsøkonomien.
Centralvarmen styres fra den
rumtermostat, der er opsat i stuen.
Rumtermostaten kan indstilles, så der køres med
natsænkning, eller sænkning på forskellige
tider af døgnet. Rumtermostaten kan sættes ud
af drift, hvis man ønsker det f.eks. i
sommerperioden. Der er en instruktionsbog i øverste
dør på kabinettet.
Hvis rumtermostatens batterier er
ved at være udtjente, viser det sig ofte ved, at
der bliver opvarmet på forkerte tidspunkter,
eller at selve displayet går i sort.
Har man ikke prøvet at indstille
sin rumtermostat, er funktionærerne gerne behjælpelige
med dette.
I det rum (som regel stuen) hvor
rumtermostaten er opsat, skal radiatortermostaten
stå fuldt åben.
Bag kabinettets øverste låge
sidder kedlens Logica (computer). På denne er
der et display, som viser et tal.
Hvis tallet er 0, er alt i orden, og
der er ikke behov for varme eller produktion af
varmt vand
Hvis tallet er et blinkende 1-tal,
produceres der varmt brugsvand.
Hvis tallet er et konstant 1-tal,
produceres der centralvarme.
Hvis tallet er et konstant 9-tal,
betyder det at kedlen holder pause og bruger den
varme, der er produceret. Dette er ikke en fejl,
kedlen vil starte efter ca. 6 minutter.
Hvis der et fast P, betyder
det at pumpen motioneres.
Hvis displayet viser andre tal end
de her nævnte, det kan være 2. - 3
6, er der noget galt.
Viser displayet et forkert
tal, kan opstart forsøges på følgende måde:
Afbryd strømmen ca. 10 sekunder,
tilslut derefter strømmen igen og tryk reset-knappen
ind. Hvis det ikke afhjælper problemet, skal
kontoret kontaktes.
På Logicaen er der en kontakt til
pumpen. Kontakten skal stå på 1 om sommeren og
på 2 om vinteren.
Påfyldning af vand på anlægget er
beskrevet i instruktionsbogen. Det skal kort nævnes,
at der kun skal fyldes vand på anlægget til
manometeret står på 1. Det er meget vigtigt, at
der kun fyldes vand på anlægget, når der høres
rislen i radiatorerne på 1. sal. Der er ingen
grund til at fylde små sjatter på anlægget
hele tiden. Dette giver nemlig ilt i
systemet, og dette fremmer muligheden for tæring.
#Tilbage til top
Kolde radiatorer.
Hvis en radiator ikke
bliver varm, er det som regel termostaten, der
sidder fast.
Dette kan undgås, hvis man
motionerer termostaten, især når det ikke er
fyringssæson. Åben og luk for termostaten en
gang imellem.
Kontakt varmemesterkontoret hvis
problemet opstår.
Problemet kan også skyldes, at der
er luft i systemet. I givet fald bør der derfor
foretages udluftning, som foretages ved at åbne
udluftningsskruen på den enkelte radiator.
#Tilbage til top
El-installationer
Husene i Kongshvileparken er fra
1953, og el-installationen i husene har ikke i
alle tilfælde tilstrækkelig kapacitet til at
klare belastningen fra de mange elektroniske hjælpemidler,
som findes i en moderne husholdning.
Ofte vil nye beboere opdage, at
deres vaskemaskine ikke har vasket færdig, eller
at flæskestegen ikke er stegt nok. Dette kan
skyldes, at komfur og vaskemaskine kører
på samme gruppe, der måske ikke har kapacitet
nok til at klare belastningen fra begge dele
samtidig. Der bliver altså tale om
overbelastning, som får sikringen til at springe.
Det anbefales derfor, hvis dette sker, kun
at bruge en af delene ad gangen, aldrig begge
samtidig.
Problemet kan løses ved at opsætte
en ekstra gruppe. Dette koster ca. 3500,- kr.,
som skal betales af beboeren.
Kongshvileparken er begyndt på
udskiftning af el-installationer på lofterne.
Det er gamle stofledninger, der ligger her, og
disse er i mange tilfælde medtaget af fugt og
kulde.
Skulle man opleve, at alt lys
forsvinder på 1.sal, skal man omgående kontakte
varmemesterkontoret, som vil sørge for at
foretage det fornødne til afhjælpning af
problemet.
Et godt råd hvis HFI-relæet
slår fra:
Sluk for alle grupper på
hovedtavlen på el-måleren, og slå HFI-relæet
til. Tænd derefter for èn gruppe ad gangen for
at finde ud af, hvilken af de tre grupper, der får
HFI-relæet til at slå fra. Søg til slut at
finde ud af, hvilke installationer under den
fejlbehæftede gruppe, der kan være årsag til
problemet.
#Tilbage til top
Komfurer
Vi har mange komfurer med indbygget
ur. En del henvendelser går på, at ovnen og den
store termostatplade ikke virker. Her er
problemet, at uret er drejet over på automatik.
Drej uret tilbage på manuel, så skulle
problemet være løst.
Hvis komfuret får HFI-relæet til
at slå fra, er problemet ofte, at der kommet
fugt (damp) i ledningerne. Der er ikke meget
andet at gøre end at vente til fugten er
fordampet, så virker komfuret som regel igen.
Det er i bestyrelsen besluttet, at
der ikke på afdelingens regning foretages
reparation af ure i komfurerne.
#Tilbage til top
Tagrender/tagbrønde
I Kongshvileparken skal beboerne normalt selv rense tagrender. Ved henvendelse til kontoret, bliver
stige til brug for arbejdet leveret på adressen. Såfremt
en
beboer
ikke
magter opgaven, kan der ske henvendelse til varmemesterkontoret,
som herefter vil påtage sig opgaven
Rensning af tagrender er
specielt vigtigt ved de boliger, hvor der er
store træer. Bladene fra disse træer falder
ofte i tagrenderne. Der kan ikke gives faste
regler for, hvornår eller hvor ofte der skal
renses tagrender, men det skal i hvert fald gøres,
når vandet løber over tagrenden, eller når man
kan se, at der vokser græs i den. Et godt
udgangspunkt er at gøre det hvert efterår.
.
Rensning af tagbrønde foretages af
varmemesterfunktionen. Der findes tagbrønde ved alle huse
i Kongshvileparken. Der er altid placeret en
tagbrønd ved de huse, der har nedløbsrør fra
tagrenderne. Disse tagbrønde skal også renses,
fordi alt affald fra tagrender bliver
skyllet herned. Hvis brøndene ikke renses, kan
vandet fra tagrenden ikke komme væk, hvilket vil
få vandet til at stige i brønden, op i nedløbsrøret,
og til sidst vil vandet så løbe over tagrenden.
I de gule huse med kælder vil det betyde, at
vandet ikke kan komme væk, og derfor vil stå
langs kældervæggen, trænge op i lyskassen og
derfra løbe ind i kælderen.
I kælderhusene er der de fleste
steder en brønd i asfaltstigen til terrassen.
Denne brønd tager vandet fra kælderskakten.
Hvis dette afløb er tilstoppet, løber vandet
fra kælderskakten gennem kælderdøren ind i kælderen.
Der kan lånes brøndrensere ved
henvendelse på kontoret, såfremt en beboer ønsker selv at
rense tagbrøndene.
Maling af træværk
pergolaer/udhuse
Det er tradition for, at beboerne i
Kongshvileparken selv maler træværket på deres
pergolaer og udhuse.
Alle huse har en pergola, mange
steder er den overdækket, og det træværk der
omkranser pergolaen/terrassen skal behandles med
træbeskyttelse.
Farven skal udvendig være mørk
Dodenkopf, mens man indvendig gerne må male i en
lys farve.
Træbeskyttelse og pensel kan
afhentes på kontoret.
I de røde huse er der også et
udhus. Her må træværket kun males mørk
Dodenkopf, men terrassesiden må også males i en
lysere farve.
Stige og træbeskyttelse kan
afhentes på kontoret.
#Tilbage til top
|